Jekyll og Hyde genfortalt

kr.220.00

3 á goymslu

Vel møguleika

Ókeypis flutningur fyri keyp yvir 400,-

    Gjald trygt við
    • Visa Card
    • MasterCard
    Vørunummar SKU: 9788740064568 Bólkar: ,

    Vørulýsing

    Forlaget skriver
    Moderne og vedkommende genfortælling af et af gysergenrens hovedværker.

    Jekyll & Hyde genfortalt er Kenneth Bøgh Andersens version af Robert Louis Stevensons dystre og foruroligende fortælling om doktoren, der gør en enestående opdagelse og kaster sig ud i en farlig leg med menneskets mørke side. Det er en isnende historie om facader, hemmeligheder og ondskab, der handler om det mest skræmmende uhyre af alle: Det, som bor inde i os selv.

    The strange case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde udkom første gang i 1886, men temaerne om videnskabens uforudsigelige konsekvenser og menneskets skjulte og skræmmende sider får nyt liv i Kenneth Bøgh Andersens vedkommende genfortælling. Med hans sublime sans for genren og respekt for den originale historie bliver en ny generation læsere ført ind i denne moderne udgave af en klassiker.

    ”Man sagde, at Djævelen gemte sig i detaljen, men Jekyll vidste, at det var noget forbandet sludder. Det var ikke i detaljen, Djævelen gemte sig. Det var i sjælen.”

    Kenneth Bøgh Andersen inviterer læseren med ind i det eviggyldige drama om den djævelske dobbeltgænger og splittelsen mellem det gode og onde i menneskets natur…

    Jekyll & Hyde genfortalt er andet bind i Kenneth Bøgh Andersens genfortalt-trilogi, hvor forfatteren åbner klassiske gyserhistorier op for såvel nye læsere som dedikerede kendere. Første bind i trilogien, Frankenstein genfortalt, udkom i 2021. Sidste bind, Dracula, er planlagt til udgivelse i 2023.